Fattigdom er roden til meget ondt

Af Knud Vilby

Socialpolitikken var en gang en vigtig overordnet indikator på det politiske systems lydhørhed overfor de dårligst stillede i samfundet. Socialreformer var storpolitik på den indenrigspolitiske bane. Sådan er det ikke mere. I dag er socialpolitikken til nød reparationspolitik. Den overordnede kurs overfor de dårligst stillede sættes i dag af beskæftigelsespolitikken, og i stigende grad også af udlændingepolitikken. Underforstået: Folk må gerne være meget fattige, hvis de ikke er etnisk-danske.

Konsekvenserne er klare. Før handlede centrale politiske indsatser om at mindske fattigdom og øge lighed i samfundet. Markedet har hele tiden en tendens til at øge uligheden, men det kan man modvirke politisk. Og det gjorde man.

I dag er det omvendt. Med politiske beslutninger øger man uligheden, og det har naturligvis sine konsekvenser.

I sidste nummer af Korshærsbladet skriver chefen for Kirkens Korshær Helle Christiansen, at man på grundlag af Korshærens erfaringer kan sige, at ”fattigdom er roden til meget ondt”. ”Men det er udtrykket ”lediggang er roden til meget ondt” som lader til at inspirere politiske beslutninger om nedsættelse af ydelser som kontanthjælp. Det skal være et incitament til at komme i arbejde, men det støder mod psykisk og fysisk sygdom, manglende uddannelse og generel magtesløshed hos mange fattige mennesker”.

I disse år gør man flere mennesker magtesløse. Forleden markeredes bl.a. i Fælledparken, hvordan vi er nået op på at have 64.500 fattige børn. Man kan diskutere statistik og gøre tallet lidt højere eller lavere, men der er ingen tvivl om udviklingen. Den går den gale vej.

Helle Christiansen skriver også, at det skal være en prioritet for alle, uanset politisk tilhørsforhold, at afskaffe fattigdom. Men det er ikke det, der sker.

Vi skal snart have valg, og der er bestræbelser i gang på at give socialpolitikken en stærkere stemme i valget. Et Socialpolitisk opråb. En ny tværpolitisk og socialpolitisk platform. (Socialpolitisk-Platform.dk). Der er andre initiativer i gang, blandt andet har Socialpædagogerne taget initiativet til kampagnen socialpolitik.nu

Skal vi bevare sammenhængskraften i samfundet, er det nødvendigt at reducere og ikke øge uligheden. Det er nødvendigt at mindske fattigdommen og at give børn og unge flere muligheder. Uligheden er også en ulighed i sundhed. Dårlige sociale forhold fører til dårligere sundhed. Det vidste det politiske Danmark engang. Og det bør det kunne bringes til at forstå igen. Men lige nu er det op ad bakke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *