Socialpolitisk opråb

Vi vil have socialpolitikken tilbage!

Danmark er et godt land. Danmark er i toppen i de fleste internationale sammenligninger. Men det samfund, som blev skabt af tidligere generationer, er i dag truet. Fattigdommen og uligheden stiger. Der er en voksende polarisering, og vi lever mere og mere opdelt. Børn og unge vokser op med meget forskellige muligheder, og trods stor velstand og høj beskæftigelse sker der en marginalisering af tusinder af danskere.

Den sociale tryghed er ringere end før. Kombinationen af forringet økonomisk sikkerhed og et ydmygende kontrolregime fører til stigmatisering af folk, som på grund af arbejdsløshed, stress eller sygdom står udenfor arbejdsmarkedet. Udviklingen er ikke socialt bæredygtig. Og det koster, både for den enkelte og for samfundet.

Udviklingen er skræmmende og krænkende for mange syge og udsatte borgere, og det er den også for medarbejdere på det sociale og sundhedsmæssige område. Der er mindre plads til faglighed. Der er færre muligheder for rent menneskeligt at yde den omsorg og støtte, som de fleste medarbejdere føler sig kaldet til at give.

Socialpolitikken var en gang et højt prioriteret politisk område, fordi socialpolitikken er med til at definere hvem vi er, og hvad vi vil som samfund.

I dag er den visionære socialpolitik død. Dagens socialpolitik er elendigt administrerede lappeløsninger, og derudover kun et politisk redskab for beskæftigelsespolitikken og konkurrencestaten. Den socialpolitik, der var med til at forme vores overordnede syn på hinanden ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, findes ikke mere. Der er ikke længere politisk vilje til at sætte mennesket i centrum. Der er ingen tro på, at når vi styrker den enkelte, styrker vi også hele samfundet.

Folketinget og skiftende regeringer har gennem årtier svækket socialpolitikken. Nu vil vi have faglighed, menneskelighed og sammenhæng på det sociale område tilbage.

Vi vil have en socialpolitik, der har som udgangspunkt, at hvert eneste menneske har værdi og krav på at blive behandlet med værdighed. Vi vil have et nyt og menneskeligt fokus i lovgivningen. Al lovgivning skal testes på om den bidrager til et socialt bæredygtigt samfund.

Derfor har en gruppe mennesker, der på forskellig vis er aktører omkring socialpolitikken, taget skridt til at genrejse den socialpolitiske debat. Vi vil stille krav til partierne og til Regeringen. Og vi vil have socialpolitikken til at fylde langt mere i debatten op til folketingsvalget. Kontakt Socialpolitisk Platform, hvis du ønsker flere informationer eller hvis du ønsker at støtte initiativet. 

Den socialpolitisk appel er støttet af
Dansk Socialrådgiverforening ,  SydhavnsCompagniet,   Forlaget Juraindformation§,  Socialpolitisk Forening Hovedstaden,  Foreningen BHOV – forældre til børn med særlige behov, Aalborg  og  FKSA – Foreningen til fremme af kritisk socialt arbejde, Ligeværd-Forældre og Netværk
og er desuden underskrevet af mere end 150 socialpolitiske aktører. Se nedenfor.

                              

                     

Allan Stampe Kristiansen, Anders Hansen, Ane Stenbak, Anette Ulstrup, Anette Bruun, Anette Graabæk Nielsen, Anita Hansen, Anita Hammer, Ann Thomsen, Anna Berg, Annalise Weidling, Anne Krogh, Anne Dahl Pedersen, Anne Marie Eskildsen, Anne-Marie Nielsen, Annelise Murakami, Benedicte Christensen, Bent Larsen, Bente Lidballe, Bente Møller, Bettina Post, Birgitte Gøtzsche, Birgitte Sadusky, Brian Lentz, Brigitta Koerner, Britta Pedersen, Britta Gad Johansen, Christian Juhl, Christian Lendal, Christina Christoffersen, Ditte Brøndum, Dorte Olsen, Dorthe Nielsen, Ebba Lawaetz, Edith Nikolajsen, Ellen Schultz-Jørgensen, Ellinor Berg, Else Kayser, Emilie Thomsen, Erik Vølund Mortensen, Finn Kenneth Hansen, Francesca Pavia, Gianna Giacomello, Gunnar Hansen, Hanne Poulsen, Hanne Thomsen, Hanne Reintoft, Hanne Poulsen, Hardy Hansen, Heidi Langkilde, Heine Andersen, Helene Wommelsdorf, Helene Wanscher, Helge Ratzer, Henrik Ravnborg, Henrik Kjær, Inga Søndergaard, Inge Clement, Inge Marie Jepsen, Inger Nørreskov Jensen, Inge Vestergaard Larsen, Ingelise Bech Hansen, Inger Nord, Irma Lund, Jakob Knudsen, Jan Andersen, Jan Jansen, Jan Jakobsen, Jan Jespersen, Jane Kirkegård, Jens Barfoed, Jens H. Møller, Jette Blicher Winther, Jette Gottlieb, John Andersen, Johs Bertelsen, Jutta Aude, Jørgen Segall, Karina Skou, Karl Vogt-Nielsen, Karl Jensen, Katrine Kent, Kelvin Nielsen, Kirsten Hjarsø, Kirsten Henriksen, Kirsten Sommer Christiansen, Kirsten Windekilde, Knud Vilby, Kurt Lykke Sommer Christiansen, Laila Mortensen, Laila Walther, Lars Bundsgaard, Lars Pedersen, Lars Olsen, Leif Leszczynski, Lene Svendborg, Lene Warwick, Lene K. Kaspersen, Lin Hansen, Lis og Mogens Høver, Lisbeth Christiansen, Lise Buhr, Lise Færch, Lise Beha Erichsen, Lole Møller, Lotte Barfod, Lykke Lindgren, Mads Bilstrup, Maja Ekberg-Hansen, Mandana Zarrehparvar, Margit Velsing Groth, Marian Christensen, Marianne Frederik, Marianne Rasmussen, Marie Madsen, Marion Thorning, Marlene Simoni, Marlene Qvist Simoni, Mette K. Ernø, Mette Møller, Mia Heick, Mogens Bang, Mogens Mathiesen, Monica Theodorsson, Morten Ejrnæs, Nell Rasmussen, Ove Lund, Patrick Hansen, Per Nielsen, Per Schultz-Jørgensen, Pernille Frahm, Peter Nielsen, Peter Brøndum, Peter Søndergaard, Peter R. Rasmussen, Pia Mathiasen, Poul Poulsen, Preben Etwil, Rie Græsborg, Rikke Troelsen, Rikke Posborg, Rikke Vingaard Bolvig, Ruth Jensen, Signe Hildebrandt, Solveig Munk, Sophie Rasmussen, Stig Larsen, Susanna Björkman, Søren Thomas Sørensen, Thomas P. Boje, Torben Fritz, Torben Larsen, Trine Ernø, Vagn Michelsen, Viggo Jonasen, Vivi Bech, Åse Barfod.